Hjemmelavede salte p-tærter

Fantasifabrikken står bag denne opskrift på hjemmelavede salte p-tærter. Det er en sikker favorit hos de voksne, når benene skal smides op fredag aften og der skal familiehygges. At det ovenikøbet er nemt at lave, og opskriften kun består af 4 forskellige ingredienser, er jo bare luksus. Advarsel: De er yderst vanedannende – vi elsker simpelthen den salte sødme!

Vi har været i køkkenet og lavet hjemmelavet fredagshygge til de voksne, som viste sig OGSÅ at smage godt om mandagen OG i madpakken. Vi laver så ofte mere eller mindre sunde snacks til børnene, men nu var det altså de voksnes tur.

Ingredienser

  • 200 gram god chokolade (her er brugt mørk chokolade)
  • 75 gram små skumfiduser
  • 100 gram salte peanuts (usaltede kan også bruges)
  • Evt 1-2 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde

Bland peanuts og skumfiduser (og evt vanillesukker) i en skål.
Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokoladesmelter.
Den smeltede chokolade vendes godt sammen med de øvrige ingredienser.
Fordel massen i passende toppe på et stykke bagepapir.

Så er det bare at vente til toppene er afkølede, og nyde dem i ro og mag – helst med en kop god kaffe eller et stort glas rødvin.

Skriv et svar