Lav din egen veganske nutella uden sukker

Vegansk nutella
Vegansk nutella

Denne opskrift på mandelchokoladepålæg er det tætteste, du kan komme på hjemmelavet Nutella. Og så endda den sunde af slagsen. Så med denne opskrift får du ikke bare et glas Nutella, der er økologisk, med mindre sukker, uden unødvendige ingredienser men den er også temmelig billig taget kvaliteten i betragtning.

Lizandra Pultz er mor til den sødeste dreng og elsker at eksperimentere med lækre, økologiske retter derhjemme. Og hun har altså lavet denne lækre pålæg, som du også kan sidde og smæske dig i, ved at følge opskriften. Og jeg er sikker på, du bliver lige så stolt som Lizandra, når du serverer dette hjemmelavede værk til dit barn.

Ingredienser:

  • 200 g Marcona mandler
  • 50 g smeltet mørk chokolade
  • 1 spsk kakao
  • 2-3 teske agavesirup
  • 3 spsk kokosolie, helst smagsneutralt
  • Lidt salt

Fremgangsmåde:

  • Bag mandlerne i 4-8 minutter på 200 grader i forvarmet ovn. Endelig hold øje. De bliver hurtigt for mørke og lugter så af kaffe. Afhænger af ovnen. Jeg vil helst have dem lyse.
  • Lad dem køle af, og nulr så meget af skallen, du kan.
  • Blend dem i en blender, indtil de er let sammenhængende/småfedtede.
  • Smelt den mørke chokolade og hæld den op i blenderen med resten af ingredienserne.
  • Blend det hele til det er lækkert og cremet.

Det kan holde længe på køl. Jeg havde mit derinde i 14 dage inden det blev spist op, og det var fint.

Ulempen ved køl er dog, at det så er stift at smøre ud. Men så kan man bare tage det ud lidt før. Jeg æder det gerne koldt på rugbrød

 

Yummy!

Skriv et svar