Islagkage med daim, der er god til enhver anledning

Islagkager kan varieres på et utal af måder. Det gode ved denne slags dessert er, at den er kold, hvilket betyder, at den kan laves i forvejen. Med denne dessert behøver du derfor ikke stå i køkkenet, imens du har gæster. Og så er den tilmed supernem at lave.

Det er Therese fra bloggen Happy Housewife, der står bag opskriften på denne islagkage med daim. Hun beskriver, hvordan hun det kun er nødvendigt at bruge ganske få ingredienser til kagen, så den er altså superlet og forholdsvis billig at lave.

Bunden består af en luftig marengs med mandler. Det er dog vigtigt at bunden er fuldstændig afkølet, når du begynder på isblandingen, hvilket godt kan tage en halv til en hel time. Selve isblandingen laves af æggeblommer og sukker, som piskes til en luftig masse. Her tilsættes flødeskum og daim-stykker, som vendes forsigtigt med en dejskraber.

Isblandingen tilsættes den afkølede bund, hvorefter kagen skal stå i fryseren i minimum 3-4 timer. Når kagen skal serveres er det en god idé at at tage kagen ud at fryseren et lille stykke tid før, så det er lettere at skære kagen.

Therese har pyntet sin kage med friske bær og chokolade, men du kan i virkeligheden pynte kagen, lige akkurat som du ønsker.

Du finder Thereses opskrift på denne lækre islagkage med daim her.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar