Smagsfulde fyldte peberfrugter til hele familien

Røde, fyldte peberfrugter

Esme fra Momsterkontoret har lavet fyldte peberfrugter og deler sin yndlingsret i dette indlæg. Retten er tidskrævende, men smager tilsvarende lige så vidunderlig. Laver du dobbeltportion, kan det med fordel fryses ned. Det er den perfekte overraskelse i fryseren efter en lang dag, hvor det eneste, du ønsker, er lækkert comfort food til hele familien.

Fyldte peberfrugter er et hit hos alle – store som små. Og man kan selv bestemme, hvilken slags peberfrugt, det skal være. Jeg er selv stor fan af de røde peberfrugter, da de er søde, hvilket passer perfekt til det salte kødfyld, så laver altid kun dem. Men de grønne og gule kan også være en option.

Ingredienser

  • Seks røde peberfrugter (jeg havde kun fem, så jeg brugte aubergine til det sidste fyld – ingen grund til at lade det gå til spilde)
  • 2 spiseske olie
  • 2 hakkede springløg
  • 3 champignoner skåret i skiver
  • 2 små gulerødder hakket i tern
  • 400 g hakket oksekød
  • En spiseske tomatpure
  • 1 oksekødsbouillonterning
  • 1,5 dl vand
  • Salt & Peber
  • Ricottaost som topping

Fremgangsmåde

  • Skær toppen af peberfrugterne og fjern de hvide strenge og kerner inden i.
  • Steg olie på en pande, hæld de hakkede springløg og champignon skåret i skiver og gulerødder i små tern.
  • Så hælder du oksekødet i og rører rundt, mens det brunes.
  • Tomatpuré, bouillonterningen og vandet skal i.
  • Lad det koge i 10-30 minutter, jo længere tid jo bedre.
  • Lad kødmassen køle ned, og hæld op i peberfrugterne med en ske. Pres det gerne let men grundigt ned i alle afkrogene af peberfrugten.
  • Til sidst hælder du en skefuld ricottaost på toppen af dem alle.

TIP: Jeg ville gerne have ekstra grøntsager til denne ret, så jeg skar søde kartofler og alm kartofler i stængler og placerede dem i fadet i mellem alle peberfrugterne. Det hjælper også på balancen af peberfrugterne, så de kan stå op.

4 comments / Add your comment below

    1. En halv time i ovnen er fint. Ja, lad det køle lidt af, så undgår du at brænde dig selv, når du fylder på. Men ikke for meget nedkøling, for så tager det ekstra tid at varme op i ovnen.

Skriv et svar